Brandhæmmende tekstiler og relaterede produkter

Vi har i mange år solgt brandhæmmende tekstiler og produkter som dyner, puder, madrasser af forskellige typer, sengebaser, gardiner og andre komplementerende produkter.

Begrebet ”brandhæmmende” kan dække over rigtig mange ting. Der findes forskellige ”grader” af brandhæmmende effekt i produkterne, og der findes mange forskellige standarder og testmetoder. Det kan dreje sig om standarder under ISO, CEN, BS, IMO og andre. Igen findes der så forskellige grader af brandhæmmende effekt inden for disse standarder. Nogle produkter vil blive antændt, men lige så snart antændingskilden fjernes, går flammen ud igen. I andre tilfælde vil flammen fortsætte med at brænde i et vist antal sekunder. Nogle produkter vil slet ikke blive antændt, selv om produktet bliver udsat for en konstant påvirkning af antændingskilden. Endelig er der forskellige krav til eksempelvis en mulig røgudvikling, og krav til hvor stor skade, der må udvikle sig på et produkt, der har været udsat for en antændingskilde, eller krav til hvorvidt produktet vil gløde, efter at antændingskilden er fjernet. På et hotel eller en institution kan der være ét sæt krav til den brandhæmmende effekt. På et skib eller på en borerig er kravene helt anderledes. Endelig kan der være forskellige metoder til at gøre et produkt brandhæmmende.

Det kan være et lidt svært område at navigere rundt i, og der er mange muligheder, men vores mangeårige erfaring gør, at vi kan være med til at sikre, at der bliver købt det korrekte produkt for at overholde en bestemt kravsspecifikation, eksempelvis BS EN 7175: 1989, Sektion 3, Ignition Source 7 (Crib 7) eller IMO specifikationer. At kvalitetssikre et produkt i denne sammenhængende er en altafgørende faktor for os.
Vort produktsortiment af brandhæmmende produkter er stort og dækker mange mulige behov, sammensætninger og ønsker i forbindelse med tekstiler, madrasser og relaterede produkter.

Vores produkter sælges blandt andet til olieindustrien, rederier, shipping- og cruiselines, flåden, hoteller, institutioner, hospitaler og andre steder, hvor der er behov for brandhæmmende produkter.

Foruden de produkter der vises her på siden leverer vi også hvilestole, otium- og institutionsstole, stole med sædekip samt recliners med brandhæmmende sæde og rygbolster. Kontakt venligst os venligst på 98193633 for yderlig information om denne produktgruppe.
Vi har også lavet en lille folder der giver lidt forklaring på brandhæmmende tekstiler og som omhandler Flameron produkter. Den kan hentes under menupunktet Inspiration og Download